Det første år af børns liv sker der så utrolig meget, så det er svært at fastsætte det ideelle tidspunkt for en baby fotografering, og alle aldre er jo gode.
Personligt synes jeg dog at 5 - 9 måneder er bedst, af de årsager at barnet her kan ligge stabilt på maven med løftet hoved sidde lidt enten med eller uden støtte, er smilende og kontaksøgende, og oftest ikke kan kravle endnu, og derfor bliver hvor man placerer det.
Men det er lige så fint med de helt små på 2 - 4 måneder som stadig er meget nye og fine. Her vil der dog ikke være den store variation af poseringer da barnet kun kan ligge ned, men der vil alligevel blive fine billeder, og kan barnet holde hovedet lidt
når det ligger på maven vil det være et plus.
Kravlende babyer er også gode, der er spræl og bevægelse i billedet, men mor og far må forvente at de kommer til at hente barnet mange mange gange, så man får lidt sved på panden :)
Vil I gerne have billeder hvor man ser udviklingen fra de forskellige aldre, så anbefaler jeg mine "Babys første år" pakker, der er der "3, 6, 9, og 12 måneder" eller "4, 8, og 12 måneder".
Hvordan foregår en baby og børne foto session?
Jeg fotograferer i hyggelige omgivelser der er genkendelige for børn.
Jeg er selv mor og mine mange års erfaring som børnefotograf, gør at jeg ved at langt de fleste børn er mest samarbejdsvillige hvis det er sjovt og rart at være med. Skæld ud virker ikke, men en positiv indstilling og at tingene foregår så børnene kan nå at "følge med" i det
der foregår i vejen frem.
Her er der ingen stress eller alt for høje forventninger. Og der er god tid til at
barnet lige ser mig og hele situationen an inden jeg begynder at fotografere.
Mor eller far kan sagtens være med og være lige ved hånden hvis barnet fortrækker dette. Langt de fleste børn skal lige tø op inden de ruller sig ud med de store smil, og det er helt ok.
Vi tager det i barnets/børnenes tempo.
Vi taler om hvilke billeder I kunne tænker Jer, fx billeder helt tæt på, helfigur,
søskende sammen, enkeltvis etc. og Så arbejder vi ud fra det, og I vælger (Efter en uges tid) ud fra et galleri hvilke billeder I gerne vil have.
Hvad skal vi forældre gøre inden foto sessionen?
Hvis i skal have fotograferet større børn som kan forstå hvad der skal til at ske, er det en god idé at I taler med dem om hvad der skal ske, og gerne i positive vendinger. Det er vigtigt det bliver en god oplevelse, og i ikke stresser over at nu skal barnet bare være i sit es og stråle i al den tid i er her. Det er meget "til og fra" og børnene skal lige have en lille kort pause ind i mellem så smilene ikke bliver stive, for det er ret hårdt at være på, selv om det er sjovt.
Trætte eller sultne børn er sjældent med på at skulle fotograferes. Så det er vigtigt at der er taget hånd om dette inden fotograferingen. Ved sygdom finder vi en ny tid, frem for at give det en chance. Vi voksne har heller ikke lyst til en masse ståhej når vi er syge.
Jeg anbefaler at der er en voksen med pr. barn under tre år da de ofte skal hentes rent fyisk og guides. jeg har ikke mulighed for både at være klar med kameraet og samtidig hente børn.
Tøjvalg? Og skal vi medbringe noget?
Det vigtigste er at barnet er veludhvilet, mæt og rask.
Mht. tøj er neutrale farver at foretrække, fx. jordfarver, lyse/støvede farver. Og tøj uden print og skrift, da det tager fokus. Dog er en kjole uden alt for meget spræl, eller et tyl skørt meget velkomment.
Ved flere børn giver det ro i billedet hvis de har farver på der matcher.
Offenliggørelse af billeder.
Jeg viser kun billeder online ved forudgående skriftlig aftale.
Andet praktisk info:
Mit studie ligger i Hinnerup 15 km fra Aarhus. Jeg har min egen private parkeringsplads lige ved døren. Bus 200 stopper 200 meter fra studiet.
Fotograf Maria Melskens. Samsøvej 30E, 8382 Hinnerup.
CVR 38111280 - Copyright @ All Rights Reserved
Nyfødtfotograf, Gravidfotograf, Børnefotograf.. Portrætfotograf. Mellem Aarhus og Randers i Østjylland.
Fotograf med stor erfaring inden for fotografering af nyfødt, baby, familie, gravid og børn. Mit studie ligger i køreafstand fra Aarhus, Randers, Skanderborg, Silkeborg, Hadsten, Tilst, Skejby.